mandag den 17. juni 2013

Den lækreste gulerodskage

Jeg har købt en ny kagebog... igen! Og den ser vildt lækker ud!
 
Red Velvet & Chocolate Heartache af Harry Eastwood:
 
 
 
Denne bog er for alle som elsker kage, men også tænker lidt på bikini sæsonen. Det fede ved den er nemlig, at Harry har prøvet at tage nogle klassiske opskrifter og gøre dem sundere og fyldt med flere gode ingredienser, der gavner kroppen istedet for at skade den. Dette gøres blandt andet ved hjælp af grøntsager i massevis. Aubergine i chokoladekage fx. Ja det lyder spøjst, men prøv det!
 
 
I denne omgang blev det dog til en rigtig god gulerodskage. Jeg har netop holdt en lille fødselsdags fest for min familie, og flere var enige om at den smagte vidunderligt.
 
Kagen skal egentlig laves med to ens forme, men man kan jo prøve at være kreativ :) Selvom man har travlt, ahem...
 
 
Gulerodskage
 
 
 
Nok til ca. 12 personer
 
Du skal bruge:
1 appelsin
150 g sultana (rosiner)
80 g pekannødder (hakket groft)
3 æg
160 g muscovado sukker
280 g gulerødder (revne)
150 g rismel
(rismel kan bl.a. købes i SuperBest)
80 g mandler (hakket/ blendet fint)
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
1/4 tsk salt
 
Til frostingen:
35 g smør
200 g flormelis
2 tsk limejuice
35 g cream cheese
 
Desuden:
1 stor form, eller to 18 cm diameter form med løs bund.
Æggeur
 
 
Sådan gør du:
 
1. Forvarm ovnen til 160 grader. Smør formen/formene. Dæk evt siderne med bagepapir.
2. Pres saften fra appelsinen over i en skål og lig rosinerne oveni, så de suger saften.
3. Rist pekannødderne i ovnen i 10 min. Dette kan gøres mens ovnen er ved at varme op.
4. Psik æg og sukker i 5 minutter. Tilsæt de revne gulerødder og evt. resten af appelsinen.
5. Bland rismel, mandler, kanel, bagepulver, vaniljesukker og salt sammen og kom det i æggeblandingen.
6. Kom rosinblandingen og nødderne op i dejen og vend det forsigtig rundt.
7. Kom blandingen i en eller 2 forme.
8. Hvis den er i en form, skal den have ca. 1 time i ovnen. I to forme, ca. 30-35 min., men mærk efter undervejs. Alle ovne er forskellige.
9. Når kagerne er færdige skal de ud på en rist og køle helt af. Stil den evt. på køl 15-20 min.
10. Så laves frostingen ved at blande smør med 100 g flormelis og piske det. Når det er godt blandet tilsættes creme cheesen og resten af flormelisen samt limesaften og der piskes til det har en god konsistens.
11. Du mangler kun at komme frostingen på kagen nu, og så er der et styks lækker gulerodskage til de lækkersultne.
 


lørdag den 8. juni 2013

A la Christianshavnertærten

Jeg har ledt og ledt efter en opskrift på Lagkagehusets Christianshavnertærten, men jeg har endnu søgt forgæves.
Jeg fandt en opskrift som der var lidt derhen af, men ikke helt den rigtige. Dog er denne opskrift super lækker alligevel og specielt god her om sommeren, så kast jer ud i det!


A la Christianshavnertærten
 
Du skal bruge:
190g hassel flager
140g hasselnødder
190g æggehvider
380g sukker
15g vaniljesukker
75g mariekiks
7g salt
 
1/2 L piskefløde
Jordbærfromagepulver
200g jordbær
 
Diverse bær til pynt
 
 
Sådan gør du:
1. Tænd ovnen på 200 grader.
 
2. Æggehviderne, sukker og vaniljesukker piskes helt stift. Hak de 140g hasselnødder groft og kom alle nødderne (også flager), samt kiks, bagepulver og salt i dejen.
 
3. Her kan du vælge enten at lave det som en stor kage, eller gøre som mig og lave det i cupcake forme. Hvis du laver een kage, så skal det i en smurt springform evt. foret med bagepapir.
Hvis du laver det i cupcake formene skal de fyldes ca. 2/3 op.
 
4. Afhængigt af hvilken en kage du vælger skal de små have ca. 20-25 min. og den store ca. 40 min., men mærk efter uanset og se på kagens farve undervejs. Den må ikke blive meget mørk.
 
5. Når kagerne er færdige skal de ud og køles absolut helt af inden moussen kommer på.
 
6. Jordbærfromagepulver kan købes i Specialkøbmanden. Det piskes sammen med piskefløden og herefter vendes evt. hakkede jordbær i for ekstra smag. Blandingen stilles på køl til den har samlet sig og er fast.
 
7. Til sidst pyntes med forskellige bær, ribs eller hvad man lige har ved hånden.
 
 
 
Jeg kan for øvrigt fortælle at kagerne var endnu bedre dagen efter (måske fordi de havde stået på køl længere og var blevet rigtig faste), så man kan absolut sagtens lave det dagen før.

Banoffee Cupcake

Sommeren står i sundhedens tegn for mig, med alt hvad det indebærer af sund kost og træning. Så jeg har ikke fået bagt så meget som jeg ønskede, men jeg er så absolut heller ikke stoppet!

Man skal jo huske at forkæle sig selv engang imellem, og disse er for mig ren forkælelse. Mums!
Kan i lide kagen Banoffee Pie, så kan i helt sikkert også lide denne cupcake.


Banoffee Cupcake
 
 
 
 
Nok til ca. 9 store cupcakes
 
Du skal bruge:
60g (usaltet) smør
90g sukker
1 æg
100g mel
1 tsk bagepulver
2 tsk mælk
1 stor banan
 
1/2 dåse kondenceret mælk/ færdig dulce de leche
1/2 L piskefløde
1 lille banan
Chokolade sauce (evt. oetkers) eller smelt selv
evt. små stykker fudge
 
Sådan gør du:
1. Hvis du ikke har en dulce de leche, og skal lave karamellen selv, så skal du først koge dåsen med kondenseret mælk i 3-4 timer. Yes, det tager lidt tid, men det er ventetiden værd. Husk at dåsen ikke må være åben, og at vandet skal dække dåsen helt mens den koger. Hæld mere vand i undervejs hvis nødvendigt.
 
2. Forvarm ovnen til 160 grader. Find de 9 forme frem.
 
3. Pisk smør og sukker til det har en ensartet konsistens. Mos bananerne med en gaffel og kom det i blandingen sammen med ægget.
 
4. Si melet og bagepulveret i lidt ad gangen, mens mælken hældes i. Husk ikke at overpiske.
 
5. Kom blandingen i muffinformene og bag dem i ca. 25-30 min.
 
6. Når kagerne er kølet helt af, lavet fyldet. Tag en udhuler eller en ske og "grav" et lille hul ned i cupcaken. Hullet skal fyldes med karamelcremen du lavede i trin 1. Dæk hullet til med toppen af kagen.
 
7. Pisk fløden stiv, og sprøjt den ovenpå kagerne. Til sidst kan du dekorere med en skive banan, chokoladesauce og evt. små stykker fudge.
 
 
 
 
 
Her er kagerne, før flødeskummet er på, men hvor jeg har kommet karamelcremen i: