mandag den 13. maj 2013

Nem Æbletærte

Jeg elsker tærter! Og æbletærter er en af mine absolut favoritter. Jeg serverede denne æbletærte for noget familie, og de var alle vilde med den, så den vil jeg lige dele med jer. Det gode ved den er også at den er super nem at lave.

 
Lækker Æbletærte


Denne tærte er stor nok til 7-8 personer


Du skal bruge:
2 æg
190 g sukker
100 g smør, stuetemp.
150 g hvedemel
4 æbler
30 g hakkede mandler
et drys kanel
1 spsk sukker
en smule rasp

evt. creme fraiche eller flødeskum

Sådan gør du:
1. Pisk æg og sukker sammen i ca. 4 minutter.
2. Tilsæt smøret. Husk at det skal være meget blødt.
3. Tilsæt herefter melet og ælt det sammen. Dejen skal være klistret.
4. Bred dejen ud i en tærteform, der er smurt og dækket med et tyndt lag rasp.
5. Skræl æblerne og skær dem i både og lig dem op i tærteformen, meget tæt.
6. Drys til sidst med hakkede mandler, kanel og sukker.
7. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.

Serveres med creme fraiche eller flødeskum.

Bon Appetit!

Mors dag cupcakes

I anledningen af Mors Dag igår, fik jeg min lillesøster på besøg og så gik vi ellers igang med roser, tyl og lyserødt. Vi lavede chokolade cupcakes med vaniljesmørcreme og pyntede med fondant figurer.


Chokolade Cupcakes


Denne opskrift rækker til 16 store cupcakes


Du skal bruge:
115 g mørk chokolade
85g (usaltet) smør, stuetemp.
175 g sukker
2 æg
185 g hvedemel
3/4 tsk bagepulver
3/4 tsk natron
knsp salt
250 ml mælk
1 tsk vaniljesukker

Til Frostingen:
110 g usaltet smør
60 ml mælk
1 tsk vaniljesukker
500 g flormelis
evt. farve

Pynt til cupcaksene, fondant eller marcipan


Sådan gør du:

1. Forvarm ovnen til 170 grader.
2. Smelt chokoladen over vandbad og køl den en smule af.
3. Pisk smør og sukker til det er godt blandet sammen, ca. 3-5 min. med håndmikser.
4. I en anden skål piskes æggene, og når de er godt piskede blandes de sammen med smørblandingen.
5. Så tilsættes den smeltede chokolade imens der stadig piskes.
6. Bland mel, bagepulver, natron og salt i en anden skål.
7. Bland mælken med vaniljesukkeret.
8. Kom herefter skiftevis lidt af mælkeblandingen og melblandingen op til det andet, til alt er blandet sammen.
9. Nu skal din blanding op i cupcake/ muffin forme. Fyld dem ca. 2/3 op.
10. Cupcakene skal bages i ovnen i ca. 20-25 min., men er du i tvivl om de er færdige, så stik evt. en tandstik ned i kagen. Hænger der dej på når den kommer op, skal kagen have lidt mere.

Når kagerne er kølet helt af, kan du tilsætte frostingen.

Dette gøres ved at blande alle ingredienserne og herefter komme dem i en sprøjtepose. Hvis du ikke har sådan en ved hånden er en alm. frysepose også velegnet.

Hvis du ligesom mig, gerne vil lave en rose, skal du ud og investere i en rose tyl. Den kan købes flere steder, fx. hos specialkøbmanden, men man kan sagtens bestille dem over nettet, på Ebay fx. Det sparer man lidt på hvis man skal købe flere tyller.

På roserne har jeg tilføjet lidt perlemorspulver så de glimter. Det er smag og behag, men jeg synes nu det ser meget fint ud.

God Fornøjelse!