tirsdag den 12. marts 2013

Eksamen og rugbrød

Jeg er lige ved at være færdig med mit kursus nu!
Eksamen på torsdag og så er det overstået. Jeg har, som mit tidligere indlæg hentydede til, ikke fået bagt særligt meget i løbet af den tid, men jeg har mit næste projekt klar; en påskekage!

Indtil da kan i få opskriften på et rigtig nemt rugbrød, som følger en af tidens store trends: Stenalderkost.

Det er super nemt at lave, og så smager det fantastisk!


Stenalderbrød
 

Du skal bruge:
100g græskarkerner
100g solsikkekerner
100g mandler
100g valnødder
100g hørfrø
100g sesamfrø
5 æg
1 dl olie
2 tsk salt

1 rugbrødsform
(gerne en silikoneform)


Sådan gør du:
1. Hak mandler og valnødder groft.
2. Bland alle ingredienserne sammen i en skål.
3. Smør en form, og dæk evt. med lidt mel, så brødet er lettere at få ud af formen.
4. Kom massen i formen.
5. Bages i 1 time ved 160 grader i en forvarmet ovn.


Velbekomme!