tirsdag den 24. december 2013

Marcipan Kugler

Når jeg nu var igang med krymmel konfektet, så kunne jeg lige så godt fortsætte. Derfor lavede jeg disse marcipan nougat kugler (af M. Blomsterberg).

De er super nemme og smager virkelig lækkert her til jul.

Marcipan-nougatkugler


Du skal bruge:
200 g rå marcipan
100 g nougat
200 g mørk chokolade
ca. 50 g krymmel (eller evt. mandelsplitter)

Giver ca. 20 stks.

Sådan gør du:
1. Del marcipanen i 20 lige store stykker.
2. Gør det samme med nougaten
3. Tryk et stykke nougat sammen med marcipanstykkerne, således marcipanen omslutter hele nougatstykket. Rul dem til runde kugler.
4. Lad dem lufttørre i nogle minutter.
5. Smelt den mørke chokolade over et vandbad. Det er vigtigt at skålen ovenpå vandet omslutter gryden, så der ikke dannes kondens/ damp i nougaten.
6. Tril hver kugle i smeltet chokolade.
7. Tril dem derefter i krymlen, til de er helt dækket.
8. Stil de færdige kugler i køleskabet i nogle minutter til de er stivnet.

Kuglerne kan opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet. De kan holde sig i ca. 2 uger.


Det skal lige nævnes, at jeg også brugte Odenses nye Appelsin marcipan. Det smagte helt vildt lækkert i denne opskrift. Så i kan jo eksperimentere med alle mulige smagsvarianter.


Nogle andre eksempler

torsdag den 19. december 2013

Juletid og cupcakes

Jo, jeg har fået bagt her i December, men har haft så travlt med en eksamensopgave som skulle afleveres, så det er først nu jeg igen har tid til at opdatere bloggen, som jeg virkelig savner!

Her er lige en hurtig en først. Jeg havde en mission sammen med en veninde, at forsøge at lave samme frosting som de bruger i Kids Cupcaken i Agnes. Jeg fandt ud af at det er slags bubblegum frosting der bruges, men det var svært at komme helt ind til den rigtige.

Dog fik jeg jeg lavet et sjov frosting alligevel.

Bubblegum Cupcake
 
 
Til denne cupcake brugte jeg almindelig vaniljebunde.
Frostingen er også super nem.
Jeg lavede en almindelig omgang creme cheese frosting, og så tilføjede jeg bubblegum pulver.
Denne type pulver kan fx købes på ebay.
Jeg købte fra mærket Duncan Hines, Se link her
Til sidst dyppede jeg cupcakene i Tivoli krymmel, for at det skulle se ekstra festligt ud.