tirsdag den 8. maj 2012

Mission: Sunde Brød og Gode Kager

I forrige uge fik vi en opgave, som gik ud på at finde 2 opskrifter. 1 skulle være på et godt, næringsrigt brød og den anden skulle være på en god, velsmagende kage (/kager).

Vi måtte selv bestemme om vi ville lave vores egen opskrift eller om vi ville bruge en opskrift vi fandt.
Jeg valgte en mellemting. Bollerne fandt jeg fra Amos Bagebog, hvor der er de her utroligt lækre boller fyldt med gode ting:

Lækre Eftermiddags Boller
15-20 stk




Du skal bruge:

200 g fuldkornshvedemel
350 g hvedemel
150 g havregryn
75 g valnødder
50 g cornflakes
125 g rosiner
250 g kærnemælk
50 g gær
20 g honning
5 g salt
2 bananer
250 g A38
1. Hæld kærnemælk i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt honning og salt.

2. Mos bananerne, rør dem sammen med A38, og kom dem i dejen sammen med havregryn, cornflakes, rosiner og grofthakkede valnødder.

3. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen indtil dejen er sammenhængende, men stadig en smule klistret. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 1. Time.

4. Dyp en stor spiseske i vand og brug den til at tage klatter til boller. Lad bollerne hæve, tildækket og lunt, ca. 30. min.
5. Bollerne pensles med vand eller mælk, og de bages i ovnen i ca. 15. min. Ved 220°C.





I opskriften ovenfor var det eneste jeg ændrede melet. Oprindeligt var det kun hvedemel, men for at gøre dem mere næringsrige tilføjede jeg fuldkornshvedemel istedet. Du kan derfor sagtens bare lave den udelukkende med alm. hvedemel.

Kagen jeg lavede var en valnøddebund-tiramisu-marcipan kage. Resultatet blev sådan:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar