Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 22. december 2016

Pebermyntepastiller

Pebermyntepastiller


Rækker til ca. 75 stk

Du skal bruge:
1½ pasteuriseret æggehvide (svarer til et bæger)
2 tsk. pebermynteessens
ca. 450-500 g flormelis
50 g mørke chokoladeknapper


Sådan gør du:
1. Rør æggehvide og pebermynteessens godt sammen, og tilsæt flormelis lidt ad gangen, indtil massen er forholdsvis fast.
2. Tril massen til små kugler, tryk dem flade på et stykke bagepapir, og lav en lille fordybning i midten af hver.
3. Læg en chokoladeknap på hver masse.
4. Lad pastillerne stå og lufttørre, inden du serverer dem. De kan også opbevares i en lufttæt beholder.

Snebolde

Snebolde
Opskrift fra Mette Blomsterbergs bog: Blomsterbergs Jul
Giver ca. 20 stk.

Du skal bruge:
Til Marcipankuglerne:
1/2 usprøjtet citron
200 g ren, rå marcipan
50 g nougat

Til Icingen:
200 g flormelis
3 pasteuriserede æggehvider
ca. 50 g flormelis til at rulle i

20 træspyd

Sådan gør du:
Dag 1:
1. Lav først marcipankuglerne. Skyl citronen og riv skallen fint. Ælt citronskal og marcipan sammen med hænderne til en ensartet masse. Del citronmarcipanmassen i 20 lige store dele. Del også nougaten i 20 dele.
2. Pak hvert stykke nougat ind i marcipanmassen ved at folde marcipanen op om nougaten, så  den bliver helt skjult. Tril dem til helt runde kugler og sæt kuglerne godt fast på træspydene.
3. Stil spydene i en høj skål eller vase, og kom evt. sukker i bunden, så skålen ikke vælter. Lad dem tørre ved stuetemperatur til næste dag.

Dag 2:
1. Lav icingen. Sigt flormelis og pisk dem sammen med æggehviderne, til det er skummende og hvidt. Det skal stadig lige netop kunne flyde en anelse sammen.
2. Dyp hver af de lufttørrede kugler på spyd heri. Dryp dem godt af og vend dem forsigtigt i flormelis. Stil spydene tilbage i skålen og lad dem tørre, til icingen er hærdet op.
3. Træk forsigtigt sneboldene af træspydene og opbevar dem ved stuetemperatur i en tætsluttende beholder. De kan holde sig i ca. 3 uger.

Hjemmelavede Bounty Chokolader

Elsker du Bounty chokoladerne? Så vil du elske denne opskrift! Den er simpel og nem, og så smager de lækre chokolade stykker fantastiske!

Hjemmelavede Bounty Chokolader
Opskriften er fra Isabellas.dk
Giver ca. 20 stykker

Du skal bruge:
2 pasteuriserede æggehvider
2 spsk sukker
100 g revet marcipan
ca. 200 g kokosmel (ca. 10 gram til pynt)
150 g lys chokolade

Sådan gør du:
1. Hæld æggehviderne i en lille gryde sammen med sukkeret. Varm forsigtigt op, mens du hele tiden rører i sukkermassen, til sukkeret er opløst.
2. Tag gryden af blusset, og rør marcipanen i. Tilsæt kokosmelet lidt ad gangen.
3. Ælt det sammen med hånden, til massen hænger sammen, når du klemmer på den.
4. Form 20 små, aflange ruller, dæk dem med sølvpapir, og stil dem køligt i 15 minutter.
5. Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Bruger du fx. Odenses overtrækschokolade, kan du bruge den så snart den er smeltet. Men bruger du rigtig chokolade, skal du huske at temperere den. Du kan finde en masse om denne metode på nettet. 
6. Dyp et stykke konfekt ad gangen i den smeltede chokolade. Drys umiddelbart efter med kokos.
7. Stil konfekten køligt, men ikke i køleskab, til chokoladen har sat sig.

Daddelkugler

Julen er hjerternes tid - og kaloriernes! Disse små, lækre daddelkugler er også kalorietætte, men til gengæld får du en masse sunde ting. Spis dem med omtanke, men nyd dem! De er super lækre.

Daddelkugler
Opskriften er fra Alt For Damerne
Giver ca. 10 stykker

Du skal bruge:
10 soltørrede dadler uden sten
1 tsk kokosolie
2 spsk raw kakaopulver
2 spsk hasselnødder (hakket i mindre stykker)
1 tsk ren vaniljepulver
en smule vand

Pynt:
Kakaopulver, kokos og sesam

Sådan gør du:
1. Skær dadlerne i små stykker. Varm en pande godt op, kom kokosolie på og steg daddelstykkerne i nogle få minutter, indtil de er bløde - det gør dadlerne nemmere at blende efterfølgende.
2. Kom dadler, kakao, hasselnødder, vanilje og en smule vand i en blender eller food processor og blend, indtil det bliver til en ensartet masse. 
3. Tril små kugler af massen og rul dem herefter i enten kakao, sesam eller kokos. Eller alle tre!

Daddelkuglerne skal opbevares i køleskabet, og kan holde sig friske i ca. en uge.

tirsdag den 25. november 2014

Julebiscotti

Snart er den rare juletid over os igen, og så skal der bages!
Vi starter en pre-julebagning, som denne gang tager mig ud på ukendt territorium, nemlig biscottis.
Udseendet kan diskuteres. Der skal vidst lige et par afprøvninger til før de sidder snorlige. Dog var smagen rigtig god, og derfor vil jeg rigtig gerne dele denne opskrift med jer. Endnu engang en Blomsterberg klassiker:


Julebiscotti


Du skal bruge:
225 g hvedemel
225 g sukker
1 spsk kakao
175 g mandler
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk stødt nelliker
1/2 tsk kanel
reven skal af 1 citron
2 æg
1 æggeblomme

Sådan gør du:
1. Forvarm ovnen til 175 grader. Bland mel, sukker, kakao, hele mandler, bagepulver, nelliker og kanel godt. Vask citronen og riv den. Kom reven citronskal og resten af ingredienserne i melblandingen, og ælt det sammen til en ensartet dej.

2. Form dejen til 2 ca. 20 cm lange flade pølser. Brug eventuelt lidt ekstra mel at rulle i. Læg pølserne på bagepapir med god afstand imellem sig, og bag dem i ovnen i 15 minutter.

3. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle let af. Skær dem så i ca. 1 cm tykke skiver, og bag dem igen i ovnen i ca. 10 minutter.

4. Lad biscottierne køle helt af på en bagerist, og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

fredag den 31. januar 2014

Klassiske brændte mandler

Brændte mandler er en rigtig lækker lille snack til en hyggeaften eller værtindegave. Så er de selvfølgelig en klassiker i julemåneden! Og så er de super nemme at lave selv!


Klassiske Brændte Mandler
Du skal bruge:
200 g mandler
2 dl sukker
1 dl vand
Sådan gør du:
1. Bland alle ingredienserne i en gryde, og skru op på høj varme.
2. Mens du hele tiden rør i blandingen, skrues der gradvist ned efterhånden som vandet fordamper.
3. Når vandet er helt fordampet vil sukkeret krystalisere. Her er det vigtigt at skrue helt ned for varmen, og blive ved med at røre konstant i blandingen, så det ikke sætter sig fast i bunden.
4. Blandingen er klar når sukkeret er smeltet igen og har lagt en fin hinde over mandlerne.
5. Bred mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem afkøle let inden de nydes.

tirsdag den 24. december 2013

Marcipan Kugler

Når jeg nu var igang med krymmel konfektet, så kunne jeg lige så godt fortsætte. Derfor lavede jeg disse marcipan nougat kugler (af M. Blomsterberg).

De er super nemme og smager virkelig lækkert her til jul.

Marcipan-nougatkugler


Du skal bruge:
200 g rå marcipan
100 g nougat
200 g mørk chokolade
ca. 50 g krymmel (eller evt. mandelsplitter)

Giver ca. 20 stks.

Sådan gør du:
1. Del marcipanen i 20 lige store stykker.
2. Gør det samme med nougaten
3. Tryk et stykke nougat sammen med marcipanstykkerne, således marcipanen omslutter hele nougatstykket. Rul dem til runde kugler.
4. Lad dem lufttørre i nogle minutter.
5. Smelt den mørke chokolade over et vandbad. Det er vigtigt at skålen ovenpå vandet omslutter gryden, så der ikke dannes kondens/ damp i nougaten.
6. Tril hver kugle i smeltet chokolade.
7. Tril dem derefter i krymlen, til de er helt dækket.
8. Stil de færdige kugler i køleskabet i nogle minutter til de er stivnet.

Kuglerne kan opbevares i en tætsluttende beholder i køleskabet. De kan holde sig i ca. 2 uger.


Det skal lige nævnes, at jeg også brugte Odenses nye Appelsin marcipan. Det smagte helt vildt lækkert i denne opskrift. Så i kan jo eksperimentere med alle mulige smagsvarianter.


Nogle andre eksempler

søndag den 30. december 2012

Rocky Road Fudge

Håber i alle havde en dejlig jul!
Jeg elsker julen med alt hvad det indebærer, og selvføgelig skulle der testes en ny opskrift. Jeg havde aldrig prøvet at lave fudge før, og denne opskrift er utrolig nem og smager rigtig lækkert.


Rocky Road Fudge



Du skal bruge:
40g valnødder
40g mandler
0,5 dåse kondenseret mælk
40g skumfiduser (marshmallows)
1 knsp salt
en smule smør
250g blandet mælk/mørk chokolade

Sådan gør du:
1. Hak nødderne groft. Rist dem på en varm, tør pande i nogle sekunder. De må ikke blive brændte.
2. Kom nødderne i en anden skål mens de er varme, og tilsæt smør og salt. Bland til smøret er smeltet.
3. Hak skumfiduserne i mindre stykker.
4. Smelt chokoladen over et vandbad. Når den er smeltet, tilsættes den kondenserede mælk. Røres godt sammen.
5. Hæld nødderne i blandingen, og tilsæt til sidst skumfiduserne.
6. Nu skal massen køles ned, og det gøre bedst ved at tage et lille fad, dæk det med bagepapir og hæld blandingen i. Stil massen i køleskabet indtil den er helt fast (ca. 2-3 timer).
7. Til sidst skæres den ud i ønsket størrelse.

Denne opskrift giver ca. 30-40 små fudge stykker.
Man kan med fordel forboble massen, hvis stykkerne ønskes større. Påkræver dog lidt længere køletid.

onsdag den 5. december 2012

Julekager

Er der noget bedre end at julebage i December måned? Det tror jeg ikke! Derfor fandt jeg sammen med en veninde, og så bagte vi i 6 stive timer.

Det blev til jødekager, vanillekranse, flødeboller, marcipanjuletræer, havregrynskugler og diverse småkager.

Jeg har selvfølgelig delt opskrifterne med jer, og de findes under billederne.






Jødekager
(formet som juleting)



Det skal du bruge:
Ca. 250 g hvedemel
150 g smør eller margarine
75 g sukker
1 æg
½ tsk. hjortetaksalt


Pynt
1 Sammenpisket æg
40 g hakkede mandler eller nødder
50 sukker
Kanel
Sådan gør du:
1. Sigt mel og hjortetaksalt sammen. Smuldr fedtstoffet i, og saml dejen med sukker og æg.
2. Stil dejen koldt ca. 1 time
3. Rul dejen ud på tyndt som muligt, og udstik kagerne med et glas.
4. Pensl de runde kager med et sammenpisket æg, og drys med en blanding af mandler eller nødder, sukker og kanel.
Bagetid: Ca. 8 min. ved 200° C (varmluft 180° C) på ovnens anden øverste rille.
Flødeboller


Du skal bruge:
150 g sukker
0,5 dl vand
75 g past. æggehvider
200 g chokoladeovertræk
Mariekiks (med chokolade)
evt. kokosmel
Sådan gør du:
1. 150 g sukker og 0,5 dl vand koges op og koger i 2 min.
2. 75 g past. æggehvider piskes let op imens indtil den er næsten stiv.
3. Sukkerlagen tilsættes langsomt lidt ad gangen, og du skal hele tiden piske imens.
4. Pisk ved mellemste hastighed i ca. 10-15 min. eller til massen er kølet ned.
5. Du kan nu komme guffen i en sprøjtepose og slå dig løs. Brug gerne en rund tyl. Sprøjt på mariekiksene.
6. Når massen er sprøjtet på, bages flødebollerne i ovnen i 2 min. ved 180 grader. Så stivner de bedre.
7. Når de er kølet ned, smeltes chokoladen og kommes ovenpå flødebollerne. Du kan evt. stille dem i køleskabet i en times tid, så sætter de sig bedst.
Havregrynskugler
Du skal bruge:
125 g smør
3 dl havregryn
1,5 dl flormelis
0,5 dl kakao
2 tsk vanillesukker
mandel/rom-essens
kokosmel
Sådan gør du:
Bland alle ingredienserne (undtagen kokos) sammen, smag til med et par dråber mandel/rom-essens.
Tril dem til sidst i kokosmel. Stilles gerne på køl inden servering.