Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cookies. Vis alle opslag

lørdag den 2. juli 2016

Cookies med hvid chokolade og tranebær

Disse småkager er en lækker kontrast til den klassiske chocolate chip cookie. De er søde og syndige, og er perfekte til en lille kaffe snack.

Cookies med hvid chokolade og tranebær

Du skal bruge:
125 g rørsukker
75 g smør
2 tsk. vaniljesukker
1 stort æg
150 g mel
½ tsk. natron
100 g tørrede tranebær
200 g grofthakket hvid chokolade

Sådan gør du:
1. Pisk rørsukker, smør og vaniljesukker sammen, tilsæt ægget og pisk igen.
2. Sigt mel og natron ned i skålen, tilsæt tranebær og grofthakket hvid chokolade. Sæt dejen køligt i en times tid.
3. Tænd ovnen og sæt temperaturen på 200°. Læg bagepapir på en bageplade.
4. Tag spiseskefulde af dejen og tril dem til kugler. Læg 8 kugler på bagepladen ad gangen og bag småkagerne i 10-11 min. Fortsæt, til al dejen er brugt.
5. Træk bagepapiret med kagerne over på en rist, når pladen er taget ud af ovnen. Lad kagerne køle af og stivne i ca. 5 min. og flyt dem så over på risten til videre afkøling.

tirsdag den 25. november 2014

Julebiscotti

Snart er den rare juletid over os igen, og så skal der bages!
Vi starter en pre-julebagning, som denne gang tager mig ud på ukendt territorium, nemlig biscottis.
Udseendet kan diskuteres. Der skal vidst lige et par afprøvninger til før de sidder snorlige. Dog var smagen rigtig god, og derfor vil jeg rigtig gerne dele denne opskrift med jer. Endnu engang en Blomsterberg klassiker:


Julebiscotti


Du skal bruge:
225 g hvedemel
225 g sukker
1 spsk kakao
175 g mandler
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk stødt nelliker
1/2 tsk kanel
reven skal af 1 citron
2 æg
1 æggeblomme

Sådan gør du:
1. Forvarm ovnen til 175 grader. Bland mel, sukker, kakao, hele mandler, bagepulver, nelliker og kanel godt. Vask citronen og riv den. Kom reven citronskal og resten af ingredienserne i melblandingen, og ælt det sammen til en ensartet dej.

2. Form dejen til 2 ca. 20 cm lange flade pølser. Brug eventuelt lidt ekstra mel at rulle i. Læg pølserne på bagepapir med god afstand imellem sig, og bag dem i ovnen i 15 minutter.

3. Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle let af. Skær dem så i ca. 1 cm tykke skiver, og bag dem igen i ovnen i ca. 10 minutter.

4. Lad biscottierne køle helt af på en bagerist, og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

tirsdag den 18. december 2012

Chocolate Chip Cookies

I weekenden var jeg til lækker middag, og som tak ville jeg lave en lille lækkerbisken at tage med som gave. Jeg skulle finde noget der var hurtigt, nemt og lækkert og valget faldt derfor på chocolate chip cookies, som i min verden er nogle af de bedste cookies der findes. Der findes 1000 forskellige varianter, men dette er en af standart opskrifterne.

Chocolate Chip Cookies
 
 
 
Du skal bruge:
100g smør (stuetemp.)
100g sukker
50g brun farin
1,5 tsk vaniljesukker/ 1 vaniljestang
1 æg
150g hvedemel
0,5 tsk bagepulver
1 knsp salt
100g chokolade (m. 44%)
 
Sådan gør du:
1. Pisk smør, sukker, brun farin, vanilje og æg sammen.
2. Rør mel, bagepulver og salt i.
3. Tilsæt til sidst grofthakket chokolade.
4. Portionen svarer til 9/10 store cookies, dobbelt op hvis de skal være små. De fordeles på pladen.
5. Bages ved 200 grader i 8-10 minutter.
6. De skal herefter afkøles inden servering.
 
For at gøre det lidt festligt, kan de evt. pakkes ind i gennemsigtigt folie og gavebånd