Viser opslag med etiketten Tørkager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tørkager. Vis alle opslag

søndag den 9. september 2012

Medaljer - Hjemmelavede

Det var min chefs sidste dag på arbejdet, og jeg havde lovet at tage kage med til hende. Jeg havde oprindeligt bagt en fondant kage, men den kiksede (længere historie)!
 
 
Derfor skulle jeg hurtigt bage noget andet, og da jeg ikke har lavet disse siden konditorskolen, tænkte jeg at det nu var værd at forsøge sig på dem igen.
 
Da jeg allerede har vist opskriften på siden her én gang, vil jeg henvise til linket her Medaljer, hvor i kan se opskriften.
 
Men jeg syntes det kunne være lidt sjovt at ligge lidt billeder op af processen, og man behøves ikke et konditorkøkken for at kunne lave disse.

 
Først laves tørkagerne. Brug en kruset udstikker, da det ser flottest ud.

Derefter tilføjes vaniljecremen, jordbærsyltetøjet og piskefløden.

Her er de samlet og færdige. Man kan sagrens pynte dem mere, men det er jo smag og behag.

fredag den 3. februar 2012

Og Medaljen går til.....

Vores første fine pynteopgave! Den havde vi i foregårs.
Det er jo det alle tænker på, når man hører ordet konditor, så vi var alle meget begejstrede over endelig at skulle give os i kast med noget ægte kage kunst... Jaja, Da Vinci skulle jo også starte et sted.

Vi lavede medaljer, og resultatet af mine kager kan i se her:


Medaljer

Jeg LOVER at jeg nok skal ligge vores egne opskrifter ind fremover, men jeg tager lige en sidste "overspringning" og i får linket til dr.dk´s det søde liv netside:

Medaljer

Mørdej:
  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 1 stk. æg
Vanilje creme:
  • 2 ½ dl. sødmælk
  • ½ stk. vanilje stang, Polynesisk
  • 35 g. sukker
  • 20 g. maizena
  • 40 g. æggeblomme (2 stk.)
Glasur:
  • ca. 150 g. flormelis
  • & en anelse vand
Pynt & opbygning:
  • ca. 150 g. jordbær marmelade
  • ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
  • ca. 30 g. finthakkede usaltede pistacie kerner til drys
  • ca. 2 stk. friske jordbær til pynt
Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.
Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et "kruset" udstikker sæt - alternativt et glas eller lign….
Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.
Vanilje creme:2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.
Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.
Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).
Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).
Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).
Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.
Servér samme dag!!

mandag den 30. januar 2012

Tørkager

Så blev det tid til tørkager, og det havde jeg helt sikkert glædet mig til!

Vi lavede linser, napoleonshatte og kransekager. Og jo, det smagte så lækkert.
Og jeg tog faktisk alle de kager jeg havde lavet med hjem, men jeg bliver nok nødt til at give nogen væk, for ellers er jeg da det næste der skal rulles rundt.

Mit første forsøg med tørkager, ser sådan ud:



Jeg har desværre ikke lige opskriften ved mig mens jeg skriver, men fandt denne fine side, hvor der er en video der følger med om hvordan man gør det:

http://www.kvalimad.dk/opskrifter/napoleonshatte

Det er samme grunddej der er brugt i linserne, så hvis i vil kaste jer over dem, kan jeg lige hurtigt forklare hvordan det foregår:

Lav selvfølgelig først dejen. Herefter er det faktisk ret simpelt, hvis du før har prøvet at lave fx. tærter. Bunden fyldes ud med dej i linseformerne (kan købes i alle køkkenforretninger eller Magasin). Herefter fylder du kagecreme i hullet. Det kan enten være helt almindelig købt kagecreme, men ellers kan i lave en hjemmelavet kogt kage creme, som vi brugte idag i klassen.

Opskrift på kogt kagecreme:
1/2 liter sødmælk
50 g sukker
40 g maizena
60 g æggeblommer (3 stk.)
1/2 vanillestang

1. Portion 1: 4 dl af mælken koges sammen med 2/3 af sukkeret og vanille.
2. Sukker og vanille blandes sammen før det kommes i mælken.
3. Portion 2: Resten af sukkeret blandes sammen med æggeblommer, maizena og de sidste 1 dl af mælken.
4. Når portion 1 koger, kommes portion 2 i under kraftig piskning med piskeris.
5. Bredes ud på en bageplade med bagepapir på, og dækkes over med en platikpose og sættes på køl.

Når den er tilpas kold, kan du komme cremen i en sprøjtepose og hele det ned i linseformerne.
De skal kun lige sprøjtes til lidt under toppen,

Herefter kommes den resterende dej over formen, så linserne dækkes.

Og voila! Så skal den bare i ovnen.