Husk dog at mærke efter i bunden af brødet, om det er bagt færdigt. Hvis det ikke giver en hul lyd, men føles blødt i bunden når du banker på det, så skal det have længere tid. Jeg gav det 10 minutter længere end opskriften sagde, men prøv dig frem.
Ale & Honey Bread
Husk! Skal bages over 2 døgn, alternativt se bund
Du skal bruge:
2 1/2 dl vand
1 dl øl (ale)
2 spsk honning
12 g gær
1 spsk groft salt
450 g italiensk hvedemel
50 g rugsigtemel
100 g hasselnødder (groft hakket)
mel eller olie til at drysse i skålen
Sådan gør du:
Dag 1 - Rør vand, øl, honning, gær og salt sammen i en skål. Kom hvedemel og rugsigtemel i. Tilsæt hasselnøddekerner og ælt dejen godt sammen, gerne i 12 minutter (i en røremaskine). Lad dejen hvile i køleskabet med et fugtigt klæde over i en skål med mel eller olie i bunden til næste dag.
Dag 2 - Form forsigtigt dejen til et brød uden at slå al luften ud af den. Sæt det på en bageplade med bagepapir, drys lidt mel på toppen og lad det efterhæve i ca. 2 timer.
Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødet ind i ovnen, hæld 1 dl vand i bradepanden og sluk ovnen i 5 minutter. Tænd den igen på 200 grader og bag brødet i ca. 30 minutter. Når brødet er færdigt, skal det være sprødt og mørkt. Er du i tvivl, så vend brødet og mærk, om det er sprødt i bunden.
Tip! Ønsker du at bage brødet samme dag, skal du øge gærmængden til 25 gram og lade dejen hvile i 2 timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar