onsdag den 29. februar 2012

Cupcakes

Efter en en lille pause fra bloggen af personlige årsager, er jeg nu tilbage for fuld hammer!
Indtil videre har jeg nok til 3 indlæg, men de 2 andre må altså lige komme imorgen.

Jeg havde den ondeste cupcake trang idag, så jeg besluttede mig for at lave ikke 1, men 4 slags forskellige cupcakes. 2 havde jeg ikke prøvet før. Derudover bagte jeg lige et slags jeg-har-ekstra-overskud brød, som vi spiste til aftensmad:

Peanutbutter, Red Velvet, Vanille og Blåbær Cupcakes!


Det eneste problem var så bare at min kæreste ikke spiser kage, og jeg ikke venter nogen gæster. Det er BARE mange kager at have liggende. Så mon ikke nogen i den nærmeste tid, får en surprise cupcake :)

Hvis i har lyst til opskrifterne er de som følgende:




Vanille/chokolade cupcakes med bananfrosting


Du skal bruge:

120 g hvedemel
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
en knivspids salt
40 g usaltet smør (stuetemp.)
120 ml mælk
1 æg
0,5 tsk vanille ekstrakt
100 g mørk chokolade

1. Ovnen Forvarmes til 170 grader.
2. Bland mel, sukker, bagepulver, salt og smør i en skål. Brug evt. elpisker. Det skal have en konsistens som sand.
3. Herefter blandes mælken i lidt efter lidt sammen med æg og vanille ekstrakt. Chokoladen puttes i som det sidste.
4. Efter du har pisket et par minutter er dejen nu klar, og du kan komme det i muffinsforme. De skal fyldes ca. 2/3 i formen.
5. Cupcakesene bages i ca. 20-25 minutter.
6. Nu er dine cupcakes klar! Lad dem afkøle på en rist inden du tilsætter frostingen.


Frosting Opskrift:

300 g flormelis
50 g usaltet smør (stuetemp.)
125 g creme cheese (fx. Philadelphia)
Valgfri smag
Chokolade spåner

Flormelis og smør piskes sammen til det er helt smulret sammen. Herefter tilsættes creme cheese, og der piskes indtil du ikke kan smage flormelis i smagen mere. Man kan bruge rigtige bananer i frostingen, men hvis man har lidt travlt kan man gøre ligesom jeg, og bruge banan aroma (se link længere nede). Hvordan du vælger at komme frostingen på din kage er helt op til dig selv. Ved denne valgte jeg bare at gøre det simpelt, da jeg også kom chokolade spåner på toppen.



Her kan du købe banan aroma, og masser af andre lækre sager: http://specialkoebmanden.dk/essenser-aromaer-13/banan-aroma-30-ml-1688.html




Peanutbutter cupcakes med creme cheese frosting


Der er nok til 16 stks!

Du skal bruge:

55 g smør
225 g brun farin
115 g peanutbutter
2 æg
1 tsk vanille ekstrakt
225 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 ml mælk

1. Ovnen Forvarmes til 180 grader.
2. Bland smør, sukker og peanutbutter og rør det sammen i en skål.
3. Pisk æggene i 1 ad gangen, og tilsæt herefter vanillen.
4. Herefter vendes melet og bagepulveret i lidt efter lidt sammen med mælken.
5. Kom den færdige dej i papirsformene.
6. Cupcakesene bages i ca. 20-25 minutter.
7. Nu er dine cupcakes klar! Lad dem afkøle på en rist inden du tilsætter frostingen.


Frosting Opskrift:

300 g flormelis
50 g usaltet smør (stuetemp.)
125 g creme cheese (fx. Philadelphia)
Valgfri smag (jeg valgte vanille til disse)
evt. frugtfarve.

Flormelis og smør piskes sammen til det er helt smulret sammen. Herefter tilsættes creme cheese, og der piskes indtil du ikke kan smage flormelis i smagen mere. Man kan bruge rigtige bananer i frostingen, men hvis man har lidt travlt kan man gøre ligesom jeg, og bruge banan aroma (se link længere nede). Hvordan du vælger at komme frostingen på din kage er helt op til dig selv. Ved denne valgte jeg bare at gøre det simpelt, da jeg også kom chokolade spåner på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar