onsdag den 29. februar 2012

Cupcakes

Efter en en lille pause fra bloggen af personlige årsager, er jeg nu tilbage for fuld hammer!
Indtil videre har jeg nok til 3 indlæg, men de 2 andre må altså lige komme imorgen.

Jeg havde den ondeste cupcake trang idag, så jeg besluttede mig for at lave ikke 1, men 4 slags forskellige cupcakes. 2 havde jeg ikke prøvet før. Derudover bagte jeg lige et slags jeg-har-ekstra-overskud brød, som vi spiste til aftensmad:

Peanutbutter, Red Velvet, Vanille og Blåbær Cupcakes!


Det eneste problem var så bare at min kæreste ikke spiser kage, og jeg ikke venter nogen gæster. Det er BARE mange kager at have liggende. Så mon ikke nogen i den nærmeste tid, får en surprise cupcake :)

Hvis i har lyst til opskrifterne er de som følgende:




Vanille/chokolade cupcakes med bananfrosting


Du skal bruge:

120 g hvedemel
140 g sukker
1,5 tsk bagepulver
en knivspids salt
40 g usaltet smør (stuetemp.)
120 ml mælk
1 æg
0,5 tsk vanille ekstrakt
100 g mørk chokolade

1. Ovnen Forvarmes til 170 grader.
2. Bland mel, sukker, bagepulver, salt og smør i en skål. Brug evt. elpisker. Det skal have en konsistens som sand.
3. Herefter blandes mælken i lidt efter lidt sammen med æg og vanille ekstrakt. Chokoladen puttes i som det sidste.
4. Efter du har pisket et par minutter er dejen nu klar, og du kan komme det i muffinsforme. De skal fyldes ca. 2/3 i formen.
5. Cupcakesene bages i ca. 20-25 minutter.
6. Nu er dine cupcakes klar! Lad dem afkøle på en rist inden du tilsætter frostingen.


Frosting Opskrift:

300 g flormelis
50 g usaltet smør (stuetemp.)
125 g creme cheese (fx. Philadelphia)
Valgfri smag
Chokolade spåner

Flormelis og smør piskes sammen til det er helt smulret sammen. Herefter tilsættes creme cheese, og der piskes indtil du ikke kan smage flormelis i smagen mere. Man kan bruge rigtige bananer i frostingen, men hvis man har lidt travlt kan man gøre ligesom jeg, og bruge banan aroma (se link længere nede). Hvordan du vælger at komme frostingen på din kage er helt op til dig selv. Ved denne valgte jeg bare at gøre det simpelt, da jeg også kom chokolade spåner på toppen.



Her kan du købe banan aroma, og masser af andre lækre sager: http://specialkoebmanden.dk/essenser-aromaer-13/banan-aroma-30-ml-1688.html




Peanutbutter cupcakes med creme cheese frosting


Der er nok til 16 stks!

Du skal bruge:

55 g smør
225 g brun farin
115 g peanutbutter
2 æg
1 tsk vanille ekstrakt
225 g hvedemel
2 tsk bagepulver
100 ml mælk

1. Ovnen Forvarmes til 180 grader.
2. Bland smør, sukker og peanutbutter og rør det sammen i en skål.
3. Pisk æggene i 1 ad gangen, og tilsæt herefter vanillen.
4. Herefter vendes melet og bagepulveret i lidt efter lidt sammen med mælken.
5. Kom den færdige dej i papirsformene.
6. Cupcakesene bages i ca. 20-25 minutter.
7. Nu er dine cupcakes klar! Lad dem afkøle på en rist inden du tilsætter frostingen.


Frosting Opskrift:

300 g flormelis
50 g usaltet smør (stuetemp.)
125 g creme cheese (fx. Philadelphia)
Valgfri smag (jeg valgte vanille til disse)
evt. frugtfarve.

Flormelis og smør piskes sammen til det er helt smulret sammen. Herefter tilsættes creme cheese, og der piskes indtil du ikke kan smage flormelis i smagen mere. Man kan bruge rigtige bananer i frostingen, men hvis man har lidt travlt kan man gøre ligesom jeg, og bruge banan aroma (se link længere nede). Hvordan du vælger at komme frostingen på din kage er helt op til dig selv. Ved denne valgte jeg bare at gøre det simpelt, da jeg også kom chokolade spåner på toppen.

torsdag den 9. februar 2012

Mandeltoppe


Idag har vi kun haft om hygiejne i skolen... Så nu er vi allesammen nærmest bakterieforskrækkede og tør aldrig mere nærme os hverken kød, æg, frugt eller sushi... Og så alligevel!
Noget af det er faktisk meget spændende, og jeg lærer en masse om god hygiejne og hvordan man i det hele taget skal klare den, hvis man engang åbner sit eget sted.. Og det er jo drømmen for mig!
Men imens jeg drømmer skal jeg jo også forbedre mig, og jeg ved der er langt igen før jeg bliver den nye Blomsterberg. Apropos Blomsterberg (a ha indledning), havde jeg den ondeste kagetrang idag da vi kom hjem fra skolen, og bladrede lidt i hendes bøger. Jeg faldt over Mandeltoppene, som så rigtig lækre ud, og samtidig utroligt nemme at lave. Og det var de også! Så hvis i ikke gider at stå flere timer i køkkenet for at kreere noget lækkert, så er denne lille godbid helt sikkert et hit:

Mandeltoppe


Ingredienser:
200g rørsukker
100g æggehvider (ca. 2 bægre)
500g rå marcipan
100g grofthakkede mandler

For at lave kransekagemassen:
Rør sukker og æggehvider sammen i en skål. Lad skålen stå en halv time og trække efterfølgende, så sukkeret bliver opløst.
Herefter skal du blande marcipanen sammen med "sukkerhviden", lidt ad gangen indtil det er en ensartet masse.
Du kan evt. bruge en sprøjtepose til at sprøjte kransekagemassen ud på en bageplade med papir på, men du kan også sagtens bare tage en skefuld ad gangen og dele massen op indtil der er ca. 16 små kager.
Kagerne skal nu rulles let i de hakkede mandler, og de skal herefter hvile i ca. en halv time.
Herefter skal toppene formes som trekanter, og dette gøres ved at forme dem med en lille smule vand, da det gør det nemmere at arbejde med.

Toppene skal bages i ovnen i ca. 8-10 minutter ved 190 grader, eller til de er let gyldne.

Kan opbevares på køl i en beholder med låg i op til 4 dage, eller fryses ned.


(Denne opskrift er lånt fra Mette Blomsterbergs: Søde Sager)

mandag den 6. februar 2012

Brød, Brød og atter brød

Endnu engang siger overskriften alt: Vi bagte brød idag!
Vi bagte 4 forskellige slags brød; Valnøddebrød, Trekornsbrød, Grahamsbrød og Sigtebrød.

Resultatet:



Min favorit var trekornsbrødet (den med alle kernerne på), så jeg synes da lige jeg vil dele opskriften med jer:

Trekornsbrød
(Rækker til hele 9 brød, så divider hvis i bare skal have et enkelt :O))

700g vand
300g kærnemælk
75g gær
60g salt
20g sukker
15g dialose (en slags pulver)
200g rugsigtemel
2kg hvedemel
75g røremargarine

Alle ingredienserne blandet og røres godt igennem, evt. med en bagemaskine med dejkrog.
Det hele skal røres sammen i ca. 5 minutter.
Derefter skal den hæve i 30 minutter, hvor du ælter den godt igennem halvvejs.
Formes som et franskbrød og ligges på en bageplade. Her pensles den med vand og du kan evt. drysse sesamfrø over.
Dejen skal i ovnen ved 225 grader i ca. 25 minutter.

Så har du et (eller 9) styks lækkert brød :O)





Hvis i er interesseret i hvad vi ellers har lavet det sidste 4 dage, kan jeg også vise lidt fotos af det:


Mazariner og koøjne


en masse snask

fredag den 3. februar 2012

Og Medaljen går til.....

Vores første fine pynteopgave! Den havde vi i foregårs.
Det er jo det alle tænker på, når man hører ordet konditor, så vi var alle meget begejstrede over endelig at skulle give os i kast med noget ægte kage kunst... Jaja, Da Vinci skulle jo også starte et sted.

Vi lavede medaljer, og resultatet af mine kager kan i se her:


Medaljer

Jeg LOVER at jeg nok skal ligge vores egne opskrifter ind fremover, men jeg tager lige en sidste "overspringning" og i får linket til dr.dk´s det søde liv netside:

Medaljer

Mørdej:
  • 300 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 150 g. stuetempereret smør
  • 1 stk. æg
Vanilje creme:
  • 2 ½ dl. sødmælk
  • ½ stk. vanilje stang, Polynesisk
  • 35 g. sukker
  • 20 g. maizena
  • 40 g. æggeblomme (2 stk.)
Glasur:
  • ca. 150 g. flormelis
  • & en anelse vand
Pynt & opbygning:
  • ca. 150 g. jordbær marmelade
  • ca. 4 dl. piskefløde til flødeskum
  • ca. 30 g. finthakkede usaltede pistacie kerner til drys
  • ca. 2 stk. friske jordbær til pynt
Mørdej:
Alle ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej. Dejen stilles koldt en ½ time. Den kolde dej udrulles relativt tyndt i rigeligt mel.
Dejstykket udstikkes i ca. 20 stk. cirkler á ca. 7 cm. i diameter. Anvend gerne et "kruset" udstikker sæt - alternativt et glas eller lign….
Cirklerne bages på bagepapir ved 200 grader til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter. Bundene afkøles på bagerist.
Vanilje creme:2 dl. af mælken koges op i en lille gryde. Vaniljestangen flækkes på den lange led & vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv.
Kornene blandes med sukkeret & mases sammen med en paletkniv, således at kornene skilles ad. Vaniljesukker, maizena & den resterende ½ dl. mælk piskes godt. Tilsæt blommerne & pisk igen.
Når mælken koger kommes vanilje blandingen direkte op i gryden. Pisk rigtigt godt til cremen tykner dejligt. Cremen hældes straks i en beholder. Læg et stykke husholdningsfilm direkte oven på vaniljecremen, således at der ikke dannes kondens.
Afkøl cremen helt i køleskab - minimum 2 timer. (Vaniljecremen skal anvendes samme dag eller efterfølgende dag).
Opbygning:
Piskefløden piskes til flødeskum (ikke for stiv). Flødeskummet kommes op i en sprøjttepose med stjerne tyl & sprøjtes sirligt i en høj krans på de 10 bunde. (Læg sprøjteposen med fløde-skum i køleskabet imens medaljerne bygges videre op…).
Fyld 1 tsk. god jordbær marmelade i hver flødeskums krans. Den iskolde vaniljecreme piskes lind med et piskeris & kommes ligeledes op i en sprøjtepose med en mindre tyl. (Anvend gerne en engangssprøjtepose uden tyl!!).
Vaniljecremen sprøjtes i flødeskums-kransen ovenpå marmeladen, således at "hullet" er helt fyldt ud.
De 10 mørdejs "låg" stryges med glasur & drysses med finthakkede pistacie. "Lågene" lægges på som top. Afslut med en lille fløde rosette & en lille skive friskt jordbær. Opbevares i køleskab indtil servering.
Servér samme dag!!